
Så er ferien slut!
Det burde betyde flere projekter og 3d-prints i nær fremtid. Dog er Projekthulen blevet indrulleret i Copenhagen Maker Faire den 27. og 28. august, så vi har en del forberedelser de næste 14 dage.
Vi kommer og fremviser vores Shaper Origin og hvad den kan. Gæsterne får lov til selv at prøve den og lave en nøglering eller et skilt med indgraveret tekst. Alt efter antal gæster bliver det mere eller mindre avancerede skilte med farve eller inlays.
En del af forberedelserne bliver måske til en video, så du kan se hvordan den virker, og hvad den kan, inden Maker Faire.
Vi ses til CMF!